Tillykke Connie!
25. november 2009, kl. 11:07
- Vi er ikke i tvivl om, at Hedegaard bliver en god, kompetent og markant kommissær for Danmark, og vi ønsker både hende, Det Konservative Folkeparti og Danmark tillykke, siger Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet, Jens Rohde.
Jens Rohde understreger, at Venstres medlemmer ”naturligvis” vil stemme for Connie Hedegaard, når parlamentet skal tage stilling til den ny kommissær.
- Vi bakker fuldt og helt op om statsministerens valg. Vi havde gerne set, at Danmark satte sig på forskningsområdet, fordi klima skal tænkes sammen med konkurrenceevne. Men vi har tiltro til, at statsministeren har forhandlet en stærk portefølje hjem til den danske kommissær, og vi ser meget frem til samarbejdet.
Velkommen. Jeg håber du vil være med til at skabe en livlig debat her på siden. Af gode grunde har jeg ikke mulighed for at svare på alle kommentarer og spørgsmål, men jeg vil følge debatten løbende.
Jeg synes det er vigtigt, at dialogen her på siden kommer til at foregå i en god tone, så jeg har lavet nogle få retningslinjer, som jeg vil bede jer overholde;
- Indlæg skal overholde, hvad man kan kalde almindelig god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende eller krænkende.
- Det vil ikke være muligt at diskutere enkeltsager eller sagsbehandling på denne side. Så indlæg med henvisninger til enkeltsager vil blive fjernet.
- Indlæg, der indeholder reklame-elementer vil blive fjernet.
- Indlæg skal overholde lov om ophavsret.
De viste indlæg læses af en redaktion, der alene har til opgave at sikre at retningslinjerne overholdes.
Jeg ser frem til en god og spændende dialog om stort og småt.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg.





