Socialisterne benægter behov for konsolidering
20. maj 2010, kl. 14:33
Socialisterne i Europa-Parlamentet har trukket sig ud af forhandlingerne om det europæiske svar på den økonomiske krise. De beskylder den liberale og konservative gruppe for at stå for hårdt på behovet for konsolideringen af de offentlige finanser og reformer af den økonomiske politik.
- Socialisterne mener, at konsolideringen står i modsætning til den økonomiske vækst, men det er ikke et spørgsmål om '"enten eller". Det er et spørgsmål om "både og". Vi kan ikke skabe økonomisk vækst, hvis ikke vi får styr på de offentlige finanser. Socialisterne tror, at budgetunderskud er gratis, men faktum er, at de gør os alle sammen fattigere, fordi vores lønninger bliver udhulet og vi skal betale mere i renter, siger Jens Rohde, Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet.
De europæiske socialister har i stedet forhandlet et fælles oplæg på plads med De Grønne.
- Deres svar på krisen er klassisk socialistisk politik, hvor de lover højere skatter og går direkte imod planerne om accelereret konsolidering af de offentlige budgetter. Hvordan det skulle være en løsning, skal man vist være socialist for at kunne se, men jeg har i det mindste respekt for, at de ikke lægger fingre imellem og åbent og ærligt fortæller de europæiske borgere, hvad de mener. Man kunne ønske sig, at S og SF herhjemme ville være ligeså åbne og direkte i stedet for at stikke vælgerne blår i øjnene med deres urealistiske drømmescenarier, siger Jens Rohde
Velkommen. Jeg håber du vil være med til at skabe en livlig debat her på siden. Af gode grunde har jeg ikke mulighed for at svare på alle kommentarer og spørgsmål, men jeg vil følge debatten løbende.
Jeg synes det er vigtigt, at dialogen her på siden kommer til at foregå i en god tone, så jeg har lavet nogle få retningslinjer, som jeg vil bede jer overholde;
- Indlæg skal overholde, hvad man kan kalde almindelig god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende eller krænkende.
- Det vil ikke være muligt at diskutere enkeltsager eller sagsbehandling på denne side. Så indlæg med henvisninger til enkeltsager vil blive fjernet.
- Indlæg, der indeholder reklame-elementer vil blive fjernet.
- Indlæg skal overholde lov om ophavsret.
De viste indlæg læses af en redaktion, der alene har til opgave at sikre at retningslinjerne overholdes.
Jeg ser frem til en god og spændende dialog om stort og småt.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg.





